INDSLEV
DET GODE LIVE PÅ LANDET - DET GODE LANDSBYLIV
Generalforsamling 26. august 2020. Læs beretning her...
Generalforsamling 22 marts 2019. Læs beretning her....
Indslev-Tårup Forsamlingshus
§ 1. Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er: Indslev-Tårup Forsamlingshus
Foreningen har hjemsted i Indslev sogn.
CVR.nr.: 33810202
§ 2. Foreningens formål
Foreningens formål er at skabe et kultur/medborgerhus for alle borgere i lokalområdet, og hvor borgere i lokalområdet har mulighed for samling, aktiviteter, møder og arrangementer.
Foreningens opgavevaretagelse sker ikke med henblik på at opnå fortjeneste, men foreningen kan indenfor rammerne af vedtægterne anvende et overskud til foreningens opretholdelse og virke.
§ 3. Medlemskab
Foreningen er upolitisk og som medlemmer kan optages alle fastboende i området, der er interesseret i foreningens arbejde samt andre med tilknytning til Indslev Sogn
§ 4. Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned, hvor formanden aflægger beretning og kassereren regnskabet.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel via annonce i lokale husstandsomdelte blade, eller pr. brev eller e-mail til samtlige medlemmer.
Forslag fra medlemmer til behandling på generalforsamlingen indgives skriftligt til formanden senest 8 dage før.
Ved generalforsamlingens beslutninger kræves almindeligt stemmeflertal. Hvis det forlanges af mindst 1 medlem, sker afstemningen skriftligt.
Kun medlemmer har stemmeret og taleret. Kun fremmødte har stemmeret.
§ 5. Dagsorden for den ordinære generalforsamling
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Bestyrelsens beretning
4. Forelæggelse af revideret regnskab
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en 2 års periode.I ulige år vælges 3, i lige år vælges 4.
8. Valg af 1 revisor for en 1 års periode
9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 2 år + 1 revisorsuppleant for 1 år
10. Eventuelt
§ 5. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens anmodning, eller hvis 1/3 af medlemmerne skriftligt begærer det og angiver punkter til behandling.
Bestyrelsen indkalder med mindst med 8 dages varsel ved annoncering i den lokale presse, eller pr. brev eller email til samtlige medlemmer.
§ 6. Vedtægtsændringer
Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget.
Middelfart Kommune skal godkende foreningens vedtægter og ændringer hertil.
§ 7. Bestyrelsen
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen og består af et bredt udsnit af foreningens medlemmer.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Derudover vælges 2 suppleanter og 1 revisor
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen
Suppleanter er ligeledes valgt for 2 år ad gangen .Revisor valgt for 1 år.
Bestyrelsen vælger selv formand, kasserer og sekretær
§ 8. Kontingent
Kontingent til foreningen kan modregnes ved leje af forsamlingshuset.
§ 9. Opløsning
I tilfælde af opløsning af foreningen kræves to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dage og højest 1 måned imellem. på den første med 2/3´s flertal og på den anden med simpelt flertal
I tilfælde af foreningens opløsning skal samtlige aktiver tilfalde Middelfart Kommune, herunder skal ejendommen vederlagsfrit tilbageskødes til kommunen.
Således vedtaget den 12.august 2011. Dirigent: Jan Snejbjerg
Kontingent : Kr. 200.- pr medlem